FAQ

Ofte stillede spørgsmål

Kan jeg montere min biopejs på brandbare materialer?

Vores generelle anbefaling er at man ikke hænger biopejsen direkte på brandbare materialer. Selve monteringssættet til biopejsen kommer med sikkerhedsbeslag som gør at biopejsen hænger ca. 1 cm væk fra væggen og ikke påfører direkte varme, men da brændstoffet bioethanol består af 96% ethanol anbefaler vi ikke direkte kontakt med brandfarlige materialer, i tilfælde af at man spilder under påfyldning.

Alternativt anbefaler vi til vores kunder som ønsker at montere den på træpaneler, eller andre brandfarlige materialer, at man køber en tynd gipsplade nede i det lokale byggemarked og monterer denne på væggen, og efterfølgende biopejsen på gipspladen. På denne måde isoleres varmen. Bagvæggen på biopejsen vil blive omkring 80 grader varm ved maksimal flammestyrke.

Hvor meget varme afgiver en biopejs?

Afhængig af pejsemodellen og brændestyrken kan pejsen afgive 2,5-4 kW/h. Til sammenligning udleder en traditionel pejs mellem 6-7 kW/h, altså lidt over halvdelen. Vi anbefaler dog ikke at biopejsen udelukkende benyttes som en primær varmekilde, men som et supplement.

Det er muligt at justere brændestyrken på alle vores modeller, og derfor vil varmeffekten varierer efter hvor høj en flammeintensitet du ønsker. Vores lille model på 65 cm har en varmeffekt på mellem 2,5 - 3,5 kW/h, hvorimod vores større model på 90 cm har en varmeeffekt på 3-4 kW/h, alt afhængig af flammestyrken.

Må en biopejs monteres i en lejlighed?

Selvfølgelig. Bioethanol efterlader ingen farlige gasser, og under forbrændingen udledes der kuldioxid, vanddamp og massere af varme, helt uskadeligt. Bioethanol er altså derfor et meget rent produkt, hvorfor du hverken behøver en skorsten eller andet aftræk for at have en biopejs stående eller hængende indenfor i dit hjem. Læs evt. vores blogindlæg her, hvor vi skriver mere om netop dette.

Kræver en biopejs nogen form for godkendelse?

Nej det gør den ikke, men som forhandler kan vi godt lide at gå med rem og seler :-) Vores biopejse er derfor udrustet med et TÜV-certifikat, der giver dig sikkerhed for, at biopejsen overholder alle sikkerhedsmæssige lovkrav for europæiske standarder. Udover dette, skal du bare overholde de enkle regler og sørge for at holde brændbare genstande væk fra åben ild.

Kan jeg selv montere en biopejs?

Ja det kan du, endda meget hurtigt og nemt. Biopejs-produkter leveres alle pakket med en monterings-guide. Og hvis det ser ud til, at det er gået helt skævt for dig i processen, er du velkommen til at kontakte os. Vores kundeservice vil være meget behjælpelige med at lede dig gennem processen, med eller uden en ingeniørgrad.

Jeg har hørt at en biopejs kan eksplodere, er det rigtigt?

Nej… Biopejse er til for at skabe en hyggelig stemning i rolige omgivelser, uden sekundære effekter på dit helbred. På samme måde som vi alle har hørt om traditionelle ildsteder, der går op i flammer på grund af frygteligt defekte installationer, kan vi sammenligne det med disse artikler fra de stadig nervøse medier. Faktisk er enhver form for forbrænding farlig og dermed opstår behovet for nogle specifikke udformede retningslinjer, som du med fordel bør følge:

1. Hæld ikke ekstra bioethanol i en varm brænder. I tilfælde af at det sker, vil du opleve at der kan komme stikflammer i værste fald. Vent altid til brænderen afkøles. Vær forsigtig med at undgå spild under påfyldning af bioethanol, som med de fleste brandfarlige væsker.

2. Brug den medfølgende tragt under påfyldning for at mindske risikoen ved dette. I tilfælde af spild, sørg da for at tørre bioethanolen hurtigt væk med en klud.

Hvordan tænder jeg for min biopejs?

Tilsæt blot den rigtige mængde bioethanol i din brænder og tænd den med den medfølgende sikkerheds-lighter. Jo længere lighter, desto bedre sikkerhed.

Er bioethanol farligt?

Nej. Bioethanol er ikke farligt, udover at det selvfølgelig er brandfarligt grundet ethanolindholdet. Det er også miljøvenligt, produceret af organiske materialer og biologisk nedbrydeligt. De regelmæssige forholdsregler der tages ved håndtering af antændelige væsker, skal dog også overholdes. Nogle af disse inkluderer at holde bioethanol utilgængeligt for børn.

Kulilte frigivet under forbrænding?

Bioethanol producerer to slags uskadelige gasser. Den ene er vanddamp og den anden kuldioxid. Mængden af ​​kuldioxid er mildest muligt ubetydelig, ligesom andre små gasser. Der frigives intet kulilte.

Hvor lang tid brænder en liter bioethanol?

Dette er afhængig af en lang række faktorer, hvoraf nogle inkluderer: Flammeintensitet, brænderstørrelse og model. De generelt accepterede brændetider er alt imellem halvanden timer og 4 timer for 1 liter bioethanol. Brændetiden varierer meget idet det på alle vores modeller er muligt at justerer flammestyrken og dermed også brændetiden.

Er en biopejs duftfri?

Vi forstår udmærket godt, hvis du er interesseret, hvorvidt en biopejs lugter, når den bruges. Hvis du overvejer at købe en biopejs, er den sandsynligvis tiltænkt en central placering i dit hjem, og så ønsker du næppe en pejs, der stinker som våd hund. Det skal du dog heller ikke frygte, fordi de lugtgener, der kan være i forbindelse med afbrænding af bioethanol, er virkelig minimale. Afbrænding af bioethanol af ikke 100 % lugtfri, men det er yderst tæt på, og langt de fleste mennesker vil ikke kunne lugte noget i forbindelse med, at en biopejs er i gang. Hvis en biopejs står i et helt lukket rum, vil du sandsynligvis godt kunne dufte, at du bruger den, når du træder ind i rummet. Dog vil lugtene være så milde, at du lynhurtigt vil vænne dig til dem. Ligesom du næppe vil tænke over, at biopejsen lugter, hvis du befinder dig i rummet, mens pejsen startes.

Som udgangspunkt lugter en biopejs nærmest ikke, og langt de fleste af os vil derfor ikke kunne lufte noget som helst fra pejsen, når den er i brug men men men… Nogle menneskers næser er mere fintfølende end andre. Derfor findes der da også mennesker, der mener, at duften fra en biopejs er ret markant. Du ved selv, om du har lugtesans som en hund, eller om du er typen, som man slippe en vind foran, uden du bemærker det. Hvis din lugtesans er som de fleste, kan du godt antage, at du ikke vil blive generet det fjerneste af lugte fra din kommende biopejs.

Hvilken slags bioethanol skal jeg købe?

Bioethanol er sprit, og det har mange fordele sammenlignet med meget anden brændsel, blandt andet at bioethanol ved afbrænding hverken udleder røg, damp eller sod. Det kan brænde, som man jo bruger i en almindelig pejs, ikke ligefrem bryste sig af, vel? Som udgangspunkt lugter bioethanol ej heller, når du brænder det af. Dog er det vigtigt, at du benytter en bioethanol af høj kvalitet.

Vælger du en billig bioethanol, kan du risikere en mindre ren afbrænding, og en konsekvens heraf kan altså være lugt samt et dårligt indeklima. Derfor anbefaler vi altid, at du ikke er nærig, når du køber brændstof til din biopejs. Køb altid en bioethanol af høj kvalitet. Det bliver både du og din biopejs glad for.